|
|
Oplevelser fra Kr. Himmelfartsturen til FaxeHvis man skulle gøre det kort - så må det være noget med: Dejlig tur til Faxe
- et par gode dage i Faxe - hurtigt hjemme søndag
Julle lovede dog at når vi kom ud af Silkeborg, så kunne vi skam også nyde solen - og som sagt så gjort - vi havde lige passeret byskiltet i Salten da solen skinnede på os - og det blev den så ved med (skinner solen ikke altid?)
Og når man nu havde taget kaffe/te og morgenbrød med - så er havnen på Svinø altså ikke det værste sted at indtage den - at der så var et par hold der var både Fredericia og Middelfart bymidter - OG - det halve af Sydfyn rundt inden de landede - det var vel bare et ekstra plus for deltagerne - vi andre nød det bare de medbragte fødevarer i solen - med en herlig udsigt som krydderi.
Men så er det da godt at vi har hinanden
Men ellers så er det jo en super tur ned gennem det sydfynske landskab - via Assens, Fåborg og Svendborg.
En lille perle som ligger lige ud til Svendborg Sund - og for dem der lige skulle tanke lidt fast føde - så var der rig mulighed for at nyde vejret - hinanden - og omgivelserne. Andre tog lige forskud på sommerens badeaktiviteter
Det varede dog ikke længe før vi kunne sætte os tilrette på agterdækket og
nyde den medbragte, velsmurte madpakke - dog holdt bl.a. Hans et vågent øje med
vores cykler på vogndækket - og af sikkerheds hensyn havde han lånt samtliges
remme - og så ellers surret sin cykel fast, så den ikke skulle vælte (et
kosteligt syn når sådan en Bandit ser ud som om den er kommet i spændetrøje
Nu vi var her - så var det jo naturligt at entre Gåsetårnet - og opleve resterne fra Valdemar den Stores regeringsperiode.
En kop is - og et kræmmerhus kaffe blev der også tid til inden nattens tordenvejr varslede sin ankomst. Så i samlet flok ud af Vordingborg med kursen sat - Præstø fjord og Faxe - hvor et veloplagt personale stod klar med en velkomstdrink, som vi så kunne nyde med udsigt ud over Faxe kalkbrud inden vi entrede vores værelser.
Nyd lige selskabet - et mindre pænt selskab
Og nyd lige omgivelserne - det er bare SÅ flot.
Forloren hare på tallerkenen - og en ægte hare i kalkbruddet - en dejlig masse pilsner og rødvin fuldendte en herlig tur tværs igennem noget af den herlige danske natur. Ahh - helt så nemt var det ikke - for Julle havde lavet en tipskupon, hvor
alle blev udfordret med spørgsmål om ting vi havde oplevet på turen til Faxe. Efter en nat med ro over feltet - hvor lyn og torden fik gjort sig færdig - var vi klar til en ny dags udfordringer.
Geomuseum og Fossiljagt i Faxe Kalkbrud
Lommer og poser blev hurtigt fyldt med snegle, muslinger, krabbeskjolde og
koraller - ingen kom tomhændet fra besøget i kalkbruddet.
Det VAR en stor oplevelse - så er du på de kanter - så medbring selv hammer, mejsel og børnebørn - og brug gerne længere tid end vi gjorde.
Fossilturen
Vi rundede lige parken og slottet (Gisselfeld) - og var også lige inde i Orangeriet, hvor programmet "Have haves" vært - Stig Lauritsen også huserede.
Næsten alt er til salg - jeg ved ikke om disse fossiler er - men bænken de
sidder på er
Men selve frokosten var ikke den eneste oplevelse her på Villa Gallina - for selve huset er er også en oplevelse - og så er der jo lige beliggenheden. Villa Gallina ligger ualmindelig smukt her i Gisselfeld skovene - lige ned til en af de utallige søer som også er i området. Det var ikke nemt at sadle op igen - og om det så var maden der trak - eller området - det vil vi lade stå hen i det uvisse - og så kunne man jo også få en lille "morfar" mens vi satte kursen mod Gavnø.
Om aftenen - efter at have indtaget aftensmaden og den obligatorisk tipskupon - bød Hans op - ikke til dans - men derimod en indbydelse til at udnytte sin kreativitet - og skildre dagens oplevelser - ved at male sine indtryk.
Og jeg skal love for at der var gang i den. Fire grupper kastede sig over lærred, farver og pensler - og alle havde lige noget de skulle have med fra dagens oplevelser. Og en times tid senere havde vi fire flotte farvelagte malerier:
Og det ser du så på det andet billede - VINDEREN (eller var det?
Hvorom alting er - så indbragte de lige præcis så meget at der var til en lækker is og frugt dessert om lørdagen.
Alt i alt en begivenhedsrig dag der sluttede med nogle flotte kunstværker - i samvær med livlige, løsslupne Fossiler.
Peter Potter
Peters motorcykel så ikke helt ud som den gjorde dagen før. Og selvom et par friske fyre prøvede med grydesvampe og bindetråd - så var der altså lige lovlig meget lyd på, når den blev startet. Peter måtte på et bagsæde - og hans motorcykel måtte om bag i Transporteren. Det er altså surt - og Politiet kunne jo ikke gøre andet end at optage rapport.
Lørdagens tilbud stod på Drengerøvsturen til Møn og Motorcykelmuseet i
Stubbekøbing - og på Familieturen til Stevns, Vallø og Køge.
Familieturen
Vi fandt ikke noget "fiskeler" men det er lidt imponerende at se hvordan flintelagene ligger med jævne mellerum. Imponerende at flint er af organisk oprindelse. Også her kom de små arkæologer op i os - så lidt mere til samlingen
Kort før vi nåede Vallø kom vi til et T-kryds - og på skiltet mod højre stod der højt klart og tydeligt "Vallø 2" - men hvad gør Julle - han drejer selvfølgelig til venstre . Hvor svært kan det være - men efter (nok) en U-vending lykkedes det dog at komme til Vallø. Vi parkerede lige over for hovedindgangen - og til vores store overraskelse
var her hverken P-afgift eller entre der skulle betales.
Som nævnt tidligere - så bor frøkenerne flot - der er ikke noget at komme efter - på det andet billeder kan man ude til højre lige ane en lille terrasse hvor man vel nok kunne nyde morgen- eller aftenkaffen. Og se så lige træet i forgrunden - det ligner fuldstændig det man forestiller sig fra H.C. Andersens "Fyrtøjet" man manglede bare lige at se hunden med øjne som tekopper komme løbende hen over plænen.
Frokostplatten bestod i al sin enkelthed af: Hjemmelavede marinerede og
krydder sild, varme fiskefileter (ikke sådan nogen "pap" nogen), et utal af
rejer, gravad laks, roastbeef, varme mørbradbøffer, en lækker brie - og så -
ikke at forglemme - Gamle Ole. Nej ikke ham vi selv havde med
Læg lige mærke til maleriet i baggrunden. Rygtet om vores evner som
kunstmalere var allerede et halvt døgn senere nået til Køge - så vi måtte lige i
gang igen - og nu hænger vi så også på Skipperkroen
Vejen hjem gik omkring Holmegårds Glasværk - men ak der var lukket - og
videre til Julemandens butik i Holme Olstrup - men ak - her var også lukket -
resten af året
Det sidste stykke af turen til Faxe gik rask ad landevejen - hvor vi med tilfredshed kunne konstatere at der ikke var fjernet mere fra Peters cykel.
Og så kunne vi jo lige så godt tanke og være klar til hjemturen søndag. Det vil sige - Ole og jeg kørte lige ud for at besigtige nogle møller, som burde ligge lige i udkanten af Faxe. Og ganske rigtig - Blåbæk Møller - mere præcist en vandmølle og en vindmølle - begge dele under Nationalmuseets vinger:
DrengerøvsturenHeldigvis har vi masser af billeder fra turen - men hvad der egentlig skete på den tur - det lader vi lige stå lidt hen i det uvisse
Aftenen blev lidt af en festaften, hvor desserten kom ind med fyrværkeri - og
spruttede om kap med de gæve fossiler
Det skulle måske lige nævnes, at gruppen fra Møn havde fundet nogle spørgsmål
til Julle - og kunne han svare på dem - nej (men havde man forventet sig andet
Vandrerhjemmet
Hjemturen
En lille rast blev det til på turen - og her var panikken for alvor brudt ud. Knud kunne ikke finde sin pibe - så dobbelt var glæden da den dukkede frem
fra tankens gemmer
Transportcenteret i Vejle blev sidste stop inden vi tog afsked med hinanden - og med alle de "takker" som vi i arrangørgruppen havde modtaget - så kan vi også sige - i lige måde - det var virkelig en fornøjelse at lave turen - jeres humør under hele turen gjorde at vi fik en "løn" som vi godt vil sige alle tak for.
Således oplevet -
Med hensyn til billeder - så send dem til Julle - så skal jeg nok sørge for at lave en CD til alle deltagere Jeg skal nok komme flere billeder på, når jeg får nogle. (Har fået fra Jens F, Sanne/Leif og Tina/Peter)
|
|
Kontakt os:
Oprettet: |