Slotte og Herregårde - Gl. Estrup - 19. august 2018

Jamen de havde lovet regn og rusk hele dagen - så hvor mange mon dukker op

De kom fra Nord og Syd - de kom fra Øst og Vest
Og de vidste at mødes i Lunden er aller bedst

8 cykler og 11 fossiler trodsede vejrguderne - og de blev belønnet
Bl.a. med en super tur ad små snoede veje - 75 km - i tørvejr

 

 

Og når man nu skal køre så langt - så er det rart med en kaffepause halvvejs

Og den holdt vi her foran Haldum kirke

Og hvis du gerne vil vide hvad vej vi kørte - så får du lige en lille kørevejledning her:
Silkeborg - Resenbro - Sminge - Gjern - Sall - Pøt Mølle - Skjød - Vitten - Haldum (vores kaffepause)
Hår - Tåstrup - Ødum - Halling - Skader - Skorring - Øster Alling - Liltved - og Gl. Estrup

 

 

Og vi nåede alle sikkert frem til Gl. Estrup - og kunne indtage slottet

Som det står i dag stammer det tilbage fra 1500 tallet
stadig med den dobbelte voldgrav rundt om slottet

Lad mig sige det med det samme - det er kun for rigtige Fossiler - med kondien i orden
Min skridttæller nåede at runde de 10.000 skridt man jo skal klare - hver dag

 

 

Slottet er jo i dag rent museum - og jeg skal love for at de havde gjort meget ud af det

Hver etage var indrettet fra hvert sit århundrede
Og stue-etagen var så indrettet som det har set ud i 1600 tallet

Læg i øvrigt mærke til "dansepigen" som underholdt os
(hun er jo så ægte Fossil (bagsædepassager ))

 

 

Første salen var så indrettet som det har set ud i 1700 tallet

Og her er vi så ude i de mørke (og smukke) tapeter

Det var jo så her, at herskabet tog imod gæsterne i sove-gemakkerne
Med "Paradesengen" placeret midt i værelset

Man kunne da godt forestille sig hvordan det kunne gøres den dag i dag

 

Anden salen var så fra 1800 tallet

Nu er vi ude i lyse og dejlige rum
Smykket med pragtfulde stuklofter

Og se lige hvilke kjoler damerne bar
Også det burde jo genindføres
Slut med bukser til damerne

 

Ud over selve slottet omfatter museet også "Det grønne museum"

Her fokuseres der på hvordan man levede på landet - og hvad man dyrkede
Så alt fra at skulle tærske kornet med en "slå-pind" (2 sammensatte stokke)
og til hvordan man tilberedte maden - og se det var jo tider

Se lige "dagens tilbud" - Varme Pølser - 25 øre - det burde også genindføres

 

 

Og nu går der jo så lige "Piet van Deurs" i den - hvad er det?

Ja prøv bare at trykke på billedet - og få det op i større format
Det er ikke sikkert at det hjælper

Jamen du får ikke svaret her

 

 

Masser af sjove ting og oplevelser

Vi så bl.a gamle maskiner arbejde i marken
Og rigtig gamle maskiner i "maskinhuset"

Det er i øvrigt heste du kan se på billedet her
(alså dem med fire ben i baggrunden )

 

 

Vi sluttede vores rundgang i den arbejdende smedie

Rigtig sjovt at se smeden arbejde ved essen - og se hvad han kunne lave

Jamen vi kunne da godt have brugt en dag mere på Gl. Estrup
Jeg var fx slet ikke i hverken Barokhave, Orangeriet eller Herregårdens køkkenhave

Vi ankom kl. 10.50 - og kørte igen kl. 15.10 (4 timer og 20 minutter)

 

Vi nåede dog at få vores frokost - nogle "den hjemmesmurte" - nogle "den serverede"

Skulle jeg også lige fortælle om turen hjem
Okay - den foregik ad de direkte landeveje - og vi var velsignet af støvregn - stort set hele vejen

Tak for hyggeligt samvær - det var også en god oplevelse

Således oplevet

 

 

 

 

Oprindelig indbydelse

Søndag, den 19/8 triller vi ud af Lunden kl. 09.00
med kurs mod Herregården Gl. Estrup

75 herlige km ad små og mindre veje

(Hjemvejen - jamen der tager vi de "kæmpestore" veje )

 

 

Når du pakker topboksen - så husk lige både vådt og tørt
Vi kan nyde den medbragte frokost i de skønneste omgivelser

Du skal også lige medbringe en hund (altså 100,- kr.)
Og entréen dækker både Slottet og "Det grønne museum"

Gl. Estrup er i dag rent museum - men indrettet så man kan se hvordan det så ud - en gang

 

 

Og lad mig lige give dig et eksempel på hvad det er du kan opleve:

Grevindens Elegante Gemakker - som de kunne have set ud i begyndelsen af 1700-tallet

Rummene er udsmykket i barokkens farver med pragtfulde vægtapeter, stukbeklædte lofter,
bemalede gulve og dekorerede paneler og døre

Rummene omfatter grevindens soveværelse med den imponerende "paradeseng"
Påklædningsværelset, hvor grevinden blev klædt på og fik pudret håret


Kammerpigens værelse, hvor grevindens nærmeste tjenestepige - kammerpigen - boede - og grevindens værelse, hvor fornemme gæster blev budt på te
- og måske et spil kort - og vi taler selvfølgelig om grevinde Augusta Winterfeldt

 

På gensyn i Lunden - søndag, den 19/8 kl 09.00