Flytur til Fossil-museum - nåh nej - Fossiltur til Fly-museum

 

Hej fossiler.

Ja så gik turen til Stavning og se på gamle fly. (Der var bestilt godt vejr og det holdt næsten hele turen)

 

Vi mødtes 5 mand i Lunden på en fantastisk fin lørdag, for at følges ad til dansk flymuseum

Alt var klar og turguiden var helt med på hvor vi skulle hen, men ikke hvad vej vi skulle køre.

 

Han starter med at sige over Højlund og så skrå ned til Skjern , men lige med et så var vi i Bording , Sunds og Herning

Derfra gik det til Kibæk, Borris og så Skjern.

 

(Vejret var perfekt til mc kørsel, og vi holdt os hele tiden på den rigtige side af det tordenvejr som var ude vest på. )

Det sidste stykke vej måtte Arne overtage da han havde gps på sin mc.

.

.

.

 

Det er helt utroligt hvor meget de har fået samlet sammen af gamle fly. Det er helt sikkert turen værd hvis man aldrig har været der før.

 

Da vi går ind og ser på fly, kan vi høre at regnen er kommet, det er dog ikke et problem, for de fleste havde beklædning på til alt slags vejr.

Efter endt rundgang, begav vi os friskt afsted for at finde et sted at spise.

 

Det er ikke så nemt som det lyder, og slet ikke i halvvådt mc-tøj

Vi fandt en kro - men der var s'gu lidt for fint til vores mondering, så vi kørte friskt videre for at finde et andet sted.

 

Nu går det så helt galt, for vi har skiftet førerhund, og han er som tiltrukket af lyn og brag,

så kursen bliver sat direkte ind i det værste uvejr vi alle har oplevet i 2014.

Det pisregnede så meget at vejene blev til små floder af alt det vand som marker, gylletanke og andet ikke kunne klare. (vi blev godt nok vasket )

.

.

.

.

 

I det dårlige vejr endte vi tæt på Herning og så var det at "lille lam" fik den lyse ide,

at vi skulle besøge Trosborgs nye pølsevogn ved Herning centret.

 

Efter lidt søgen fandt vi ham og det var ren gensynsglæde for os gamle stamkunder

Og alle fik sulten stillet i de velkendte pølser med bløde løg som i gamle dage. (Uhm der skal vi snart forbi igen).

 

Turen hjem blev ren succes og vi endte i indelukkets ishus hvor den sidste del af alt det spiselige blev indtaget

 

Dette var bare lidt af den oplevelse jeg fik med fossile venner, på min 3 benede, 2 hjulede ven - med et fjols bag styret

.

.

.

 

Med Fossil hilsen

 

Hans Dam