Kickstart - 01.04.2012

 

Vejret så flot ud søndag morgen og det tegnede godt for den forestående Kickstart.
Desværre trak tunge skyer i løbet af dagen ind over landet og det blev vådt og med en kold vind.

På trods af dette var der mødt 19 fossiler på 18 MC´ere op i Lunden.
Kirsten sidevogn dukkede op i flot stil på BMW´en med gemalen Ansgar i sidevognen.

Efter den sædvanlige hjertelige gensynsglæde tog dagens turleder Erik Lund ordet og vi kom fra Lunden i højt humør.

 

 

Turen gik til Funder og videre gennem Funder Kirkeby til Kragelund og videre til Engesvang.

Ad småveje gennem Stubkær og Ilskov kom vi frem til Sunds Sø hvor vi holdt ind til Sunds Søcamping.
Her fik en flok forfrosne fossiler varm kaffe og oste- eller rullepølsemadder alt efter hvor i køen man var.
En enkelt med varme i håndtagene købte sig en is…brrr…

 

 

 

 

Efter at have fået varmen gik turen tilbage østover mod Silkeborg.

Vejret var ikke blevet bedre så det var en flok forfrosne fossiler der checkede ind på Café Evald nede ved åen.
På trods af dette tog vi plads udendørs under gasvarmerne.
Her stod den på varm kakao for de fleste – en enkelt dristede sig dog til en kold øl…brrr…

Hermed var årets første officielle fossiltur afviklet på en våd, blæsende og kold 1. april.

John