Søndagstur - 13. april 2008

En let overskyet og lidt kølig herlig søndag. Ikke desto mindre var vi 9 mand, der var ude på en lille eftermiddagstur.

128 km blev det til - med første stop i Faarvang, hvor vi lige besigtigede det område, hvor vi den 20. maj holder MC-Gymnastik.

Herefter gik turen til Viborg, hvor vi provianterede et utal antal røde fingre, mere end to softice og et par enkelte kopper kaffe og te.

Hefter gik det ud gennem Dollerup bakker - og så ellers over Grundvad, Vium, forbi Hauge Sø, ad Hesselskovvej til Bølling Sø hvor vi rastede en sidste gang.

Sidste del af turen gik over Funder Kirkeby, hvorefter vi drog i hver vores retning - i håbet om at vores allerkæreste var klar med nogle små lune mørbradbøffer i champignon fløde sovs, når vi kommer hjem.

22 dryp blev det lige til - ellers en fin tur, hvor de fleste af os havde alle fodhvilere med hjem i god behold :-) - Eller sagt på en anden måde - når man holder ved et kryds, så kører man op ved siden af hinanden - og ikke ind i hinanden :-)

Hele turen kan du se her.

Således oplevet - Julle